Enya
Ludvig
Den 3. november 2019 kl. 00.27 og til 01.57 fødte Enya
4 hvalpe. Den ene overlevede desværre ikke, men de resterende, 2 drenge og 1 pige er stærke og vokser godt.
Parringen er mellem Enya & Ludvig
(Cebali's Stardust x Gamle Daneres Multe)
Alle hvalpe er reserverede til nye skønne hjem!
Hvalpenes fiktive stamtavle.
Hvalpene sælges på kontrakt efter anbefaling og udarbejdelse af DKK
Inkl.:
- DKK stamtavle
- Chipmærkning
- Sundhedsbog
- 1. vaccination
- Ormekur
- Opvokset midt i hjemmet
- Vant til kat, høns og kaniner
- Socialiseret i by, larm osv.
- Hvalpepakke inkl. foder til den første tid.
- 1 års medlemsskab i Selskabet for Dansk Spids
- Vejledning i fodring og pleje
1. oktober 2019
Enya er drægtig - dyrlægen har scannet hende og der er min. 3 hvalpe. Vi ville ikke rumstere for meget, bare tjekke for drægtighed. Dyrlægen vurderede kl. 15.30 at Enya var 28 ½ dag drægtig. Forventet fødsel ca. 4. november.
4. september 2019
Enya og jeg kørte et smut ind til Ludvig og 5 minutter efter ankomst fandt parringen sted og denne gang hang de sammen i 20 minutters tid. Til stor utilfredshed fra de utålmodige hunde, der gerne ville pjatte og lege lidt.
Nu er det så bare tiden der skal gå, før vi kan finde ud af om Enya er gravid.
2. september 2019
Kl. 13.30 fik Enya taget en ny blodprøve og vi kunne igen tage hjem og afvente opkald fra dyrlægen. Under en time efter kom opkaldet - kør i bare ! Så afsted det gik og Enya og Ludvig brugte en times tid på de indledende øvelser, hvorefter parringen skete. 10-15 min. hang de sammen og bagefter var begge parter trætte og skulle vist lige tænke lidt over "hvad var det"..
29. august 2019
Enya var til dyrlæge og fik foretaget et tjek af underliv, som viste hun er klar til parring. En blodprøve viste at hun er et par dage fra ægløsning, så vi tester igen om 3 dage, den 2. september.
23. august 2019
Enya er kommet i løbetid. Der er bestilt tid hos dyrlæge til tjek af ægløsning.
Danmarks lille og kvikke nationalrace - kendt tilbage fra 1700-tallet.
Malet i 1796/97 af Jens Juel sammen med familien Ryberg.
I dag arbejdes der på at reetablere racen
- en typisk lille spidshund, kvik, børneglad, lærenem og arbejdsivrig.
Læs mere om racen på DKK specialklub - Selskabet for Dansk Spids.
Vores lille frække 'Enya', som hun hedder i daglig tale.
En rigtig krudtugle, med masser af energi og fart, ballade og løjer, lærenem
og altid frisk på træning og leg!
Alle rettigheder reserveret.